Lørdag d. 26.10.1019 – kl.20 – 23.00
“Scandinavian Old Stars” (DK)
… første gang i Slangerup

Scandinavian Old Stars er oprettet på invitation og opfordring fra KIG-Dresden, hvor orkesteret i 2017 deltog for 4. gang i den store Dresden Jazzfestival. Scandinavian Old Stars består af rutinerede musikere fra den danske traditionelle jazz-scene.
Preben og Jørgen har sammensat SOS med henblik på underholdende musik og underholdende sceneoptræden. Orkesteret deltog – med enkelte udskiftninger – i Dresden Jazzfestivalen både i 2008, 2011, 2013 og 2017 – og med stor succes.

Der vil være god musik og kendte melodier, som publikum kan synge med på.
De enkelte musikere optræder både med egne favoritnumre og bidrager i det samlede billede af orkesteret.

Scandinavian Old Stars spiller traditionel jazzmusik: New Orleans, Gospel, Dixieland og tidlig swing iblandet et par gamle danske schlagere. Meget ”fodvenlig” jazz, som egner sig godt til klubbernes danseglade publikum.

Ved de forskellige engagementer lægger Ejegod Jazzklub vægt på underholdning. Der skal være liv på scenen; der skal være kontakt med publikum, som gerne inddrages i fællessang i forskellige gospelsange, og andre fællessang-egnede melodier.

– Line up:
Ole Olsen: Bas
Preben Nissen: Trombone, vokal
Jørgen Fjelstrup: Trommer
Gert Jakobsen: Trompet
Niels “Flipper” Stuart: Klarinet, tenorsax
Søren “Doc” Houlind:Piano, vokal
Ole Sterndorff: Banjo, guitar, vokal