Lørdag d. 25.04.15 kl.20.00 – 23.00

Red Hot Four+2 

Den lille velspillende New Orleans Kvartet, Red Hot Four med den store lyd har udvidet med 2 gæster, idet de to musikere pianisten Jan Nielsen og trækbasunisten Finn Burich er med til at få kvartetten til at lyde og syne som et rigtigt New Orleans jazz band.

Både Jan Nielsen og Finn Burich har spillet en række koncerter med Red Hot Four og det var været en overvældende succes hver gang.

Et enkelt citat fra en gæst ”RHF+2 er noget af det bedste danske New Orleans jazz, man har hørt i nyere tid””, tager vi til os som en varm anbefaling.

Red Hot Four har igennem den relativ korte periode de har eksisteret oplevet en forrygende succes. De fire musikere gik sammen i 1999 for at finde tilbage til rødderne og siden har denne lille velspillende kvartet oplevet en øget efterspørgsel.

Når RHF udvides med +2 får man et orkester, hvor man er enige om at spille den melodiske øre-venlige jazz, som appellerer til et bredt publikum, nemlig New Orleans revival jazz. Man har svært ved ikke at lade sig rive med og ved at holde fødderne i ro, når Red Hot Four+2 fyrer op under gryderne og sætter damp på til en gang swingende New Orleans Jazz udsat for trækbasun, klarinet/altsaxofon, piano, banjo, kontrabas og trommer, det hele krydret med lidt sang.

– hvem spiller hvad:

Lars Meidal Trommer 

Torben Nickelsen Kontrabas

Ib Haagen Banjo og vokal

Steffen Juul Hansen Klarinet & altsaxofon

Jan Nielsen Piano

Finn Burich Trombone

 

hør demo-musik på http://www.redhotfour.dk/