Lørdag 27. april 2019

Dr. Rulles Jazzklinik (SE)

(klik på orkesterets navn, og se dets hjemmeside)

Dette orkester kommer til Ejegod Jazzklub efter en lang rejse helt oppe nord for Stockholm. Dr. Rulles Jazzklinik har eksisteret i snart 20 år, hvor de har haft deres kærlighed til den tidlige jazz. De smokingklædte musikere udgør et lægeteam, der nok skal få færdigbehandlet deres patienter (publikum) efter deres glade, musikalske og humørsmittende optræden. Deres repertoire spænder utroligt bredt med dejlige kendte jazzmelodier.

Dr. Rulles Jazzklinik er et washboard-baseret jazzband, der med deres specielle vindende spillestil og humør kommer langt udover scenekanten. Det er yderst kompetente musikere, der har masser af vokalsang. Orkesteret har formået at gøre sig selv til Snake City Jazzfestivals yndlingsorkester.

Vi glæder os til et genhør med dem i vores jazzklub, efter mange dejlige oplevelser med dem på Snake City Jazzfestival i Slangerup.

… har før spillet i Slangerup

Vi slutter sæsonen af med de fantastiske svenskere, som har gæstet Slangerup en del gange.

Rigtig god sommer, og på godt gensyn til september.

Line Up:
Torbjörn Nage:  Banjo, guitar, vokal
Klas Ottosson:  Tuba, vokal
Tobias Lindqvist:  Vaskebræt, vokal
Jan Hillbom:  Sopran, sax, vokal
Erik Rydén:  Trombone, vokal
Pelle Sandberg:  Kornet, vokal