Lørdag 30. marts 2019

Dixie For You med solist Mette Nadja Hansen (DK / SE)

Dixie For You er et dansk/svensk jazzband, som på kort tid er blevet et af de ledende jazzbands i Skandinavien. Bandet har deltaget på Snake City Jazzfestival et par år og har fået stor anerkendelse under Maribo Jazzfestival på spillestederne Bandholm Havn, Torvet, Lollands Centret, Bangs Have, Qvades Gård, Ebsens Hotel. Stilen er melodisk, traditionel jazz med indslag fra New Orleans, dixieland og evergreens fra The American Songbook. Bandet har en underholdende stil med melodispil, som varierer mellem trombone og klarinet, mange sangnumre og spændende solopræstationer.

Bandet, der startede i 2009, har ofte en gæstesolist med, og denne aften tryller kapelmester Lars Nielsen en spændende solist – Mette Nadja Hansen – frem på scenen. Musikerne har hver især tidligere spillet med ledende Jazzbands fra Danmark og Sverige.

Vi ser med store forventninger frem til et genhør fra Snake City Jazzfestival 2017.

Vi glæder os til at høre Mette Nadja Hansen, der er det nye skud på stammen af kvindelige danske jazzvokalister. Stemmen er karismatisk og passionen ukuelig. Hun har sunget på gader og stræder – fra små tilrøgede jazzcafeer i Berlin til jazzklubber som Montmartre i København. Hun er nu hjemvendt fra en musikalsk drømmerejse til Rio de Janeiro, hvor hun har optrådt for den legendariske brasilianske multiinstrumentalister. Repertoiret spænder bredt fra velkendte jazz-standards til nye numre i gammeldags jazz-stil.

… har tidligere spillet i Slangerup

Line Up:
Mette Nadja Hansen (DK): Vokal
Hans Ingelstam (S): Trombone, vokal
Lasse Karlsson (S):  Klarinet, sopransax, vokal
Claes Rÿdbeck (S):  Banjo, guitar, vokal
Lars Nielsen (DK):  Bas, kapelmester
Henrik H. Hansen (DK):  Trommer