Lørdag d. 25. november 2017

 

Bohém Ragtime Jazz Band (HU)
Første gang i Slangerup

De otte medlemmer af Bohém Ragtime Jazz Band fra Budapest i Ungarn ejer tilsammen tyve instrumenter, og de spiller på dem alle. Deres koncerter tager dig tilbage til tyverne og trediverne i sidste århundrede. De fokuserer på amerikansk musik og gamle ungarske jazz sange.

Det er et helt igennem unikt og fantastisk orkester, der kommer til Ejegod Jazzklub. Orkestret besøgte Snake City Jazzfestival i 2015, hvor de gjorde et uforglemmeligt indtryk på alle der overværede deres koncert.
Bandets medlemmer er højt uddannede musikere, hvilket man fornemmer straks de spiller den første tone.

Glæd jer til en sjælden unik oplevelse i vores jazzklub. Der bliver kamp om pladserne den aften.

LINE UP
József Lebanov: Trompet
Zoltán Mátrai: Klarinet, div. saxophoner
Attila Korb: Trombone, kornet, flygelhorn, klaver
Tamás Ittzés: Piano, violin, vokal, arrangør, band-leader
Miklós Lázár: Violin, vokal
József Török: Tuba, bas
Alfréd Falusi: Trommer